Faktureringskoordinator til Scania i Kolding
Vil du arbejde med fakturering, administration og procesoptimering i en international virksomhed med stærke værdier og høje kvalitetsstandarder?
Scania søger en struktureret og ansvarsbevidst faktureringskoordinator til vores faktureringsteam i region Syd med arbejdsplads i Kolding.
Du bliver en del af et professionelt team på seks medarbejdere, som understøtter vores værksteder og indskrivninger i Sydjylland. Sammen sikrer vi korrekt og effektiv håndtering af fakturering og administrative processer – med fokus på kvalitet, service og løbende forbedringer.
Ansvarsområder
Du får en central rolle i den daglige drift og vil blandt andet arbejde med:
• Fakturering af værkstedsordrer
• Reklamationsbehandling og opfølgning
• Optimering og kvalitetssikring af arbejdsordre-flow
• Bidrag til udvikling og forbedring af interne processer
• Tæt samarbejde med værksteder og øvrige funktioner i organisationen
Faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du:
• Har erfaring med fakturering og administrative processer
• Arbejder struktureret og har stærk sans for detaljen
• Er fortrolig med IT og MS Office
• Har gode kommunikative kompetencer på dansk
Kendskab til autobranchen og/eller teknisk forståelse er en fordel, men ikke et krav
Personlige kompetencer
Som person er du:
• Serviceminded og professionel i din tilgang til både interne og eksterne samarbejdspartnere
• Selvstændig, ansvarsbevidst og løsningsorienteret
• En teamplayer, der bidrager til et positivt og effektivt samarbejde
• Robust og i stand til at bevare overblikket i en travl hverdag
Kørekort til personbil er nødvendigt, da der lejlighedsvis kan forekomme kørsel mellem afdelinger
Vi tilbyder
Hos Scania får du:
• En alsidig stilling med ansvar og indflydelse på dine arbejdsopgaver
• Et professionelt og uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed
• Gode udviklingsmuligheder i en international organisation
• Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer samt pension, sundhedssikring og personalegoder
Om Scania
Scania er en af verdens førende leverandører af transportløsninger og arbejder målrettet for at drive overgangen til et bæredygtigt transportsystem. I Danmark beskæftiger vi ca. 700 medarbejdere fordelt på 16 værksteder, hvor kvalitet, ansvarlighed og samarbejde er centrale værdier.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Jette Rahbek Jensen på tlf. 91344302.
Send din ansøgning senest 15.03.2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Horsens, REGION_DNK 1849 Central Jutland, DK, 8700