Business Coordinator
Kan du drive konkrete forbedrings- og forretningsudviklingsaktiviteter hvor omdrejningspunktet er salgsprocesser, datakvalitet, vores CRM-system og forankring hos brugerne?, - så er du måske vores nye Business Coordinator til Digitalisering & IT.
Vi søger en handlingsorienteret Business Coordinator til en tidsbegrænset stilling på 10 måneder, med mulighed for forlængelse, der selvstændigt og med sikker hånd kan skabe synlige og varige forbedringer sammen med salgsområdets ledelse.
Du får en central rolle i at realisere vores 2026 strategi og du skal bidrage til at vi holder fokus, tempo, og arbejder målrettet med løbende forbedringer og forretningsudvikling.
En del af Digitalisering & IT
Du bliver en del af området Digitalisering & IT med i alt 7 kollegaer der hver dag arbejder målrettet med digitalisering & IT. Du vil indgå i vores digitaliseringsteam som bl.a. tæller en IT-projektleder, en IT-arkitekt, og din leder, som du vil arbejde tæt sammen med dagligt.
Vi arbejder tæt sammen med resten af organisationen på hovedkontoret i Ishøj, vores 16 værksteder fordelt over hele Danmark og koordinerer løbende med kollegaer regionalt og globalt, når der skal udveksles erfaringer, skabes fælles retning og implementeres globale standardløsninger med respekt for lokale forhold.
Salgsprocesser – og datakvalitet i fokus
I rollen som Business Coordinator er din opgave at eksekvere forbedrings- og forretnings-udviklingsaktiviteter hvor omdrejningspunktet er at forbedre salgsprocesserne, øge datakvaliteten og styrke CRM-anvendelsen på tværs af Scania. I rollen vil du gå forrest og være drivende kraft i at forbedringer forankres via hands-on brugertræning & support.
“Som Business Coordinator I Scania får du en nøglerolle i, at levere på vores strategi ved at drive forbedrings- og udviklingsaktiviteter på vores salgsområde fra ide til realisering i tæt samspil med ledelsen, og at samarbejde med specialister på tværs af Scania globalt, og derved adgang til en unik værktøjskasse af kompetencer og erfaring man kan lære af”, siger Jens Cornelius, Digitaliseringschef.
Dine arbejdsopgaver inkluderer:
• Drive forbedrings- og udviklingsinitiativer på salgsområdet
• Kortlægge og optimere salgsprocesser
• Styrke datakvalitet og CRM-anvendelse
• Koordinere og kommunikere systemændringer
• Sikre implementering gennem træning, support og tæt opfølgning
Som Business Coordinator er du den der får ting til at ske, du har styr på detaljerne, og du sikrer at alle der skal, kan og bør bidrage er velinformerede og parate til at yde deres del for at lykkedes sammen. Du har blik for dine interessenter, og du kan både skubbe, trække og facilitere med et glimt i øjet. Vigtigst er at du er en holdspiller.
Dine kvalifikationer:
• Relevant videregående uddannelse (fx IT, teknik, erhvervsøkonomi)
• Min. 3 års erfaring som intern eller ekstern konsulent
• Dokumenteret erfaring med at drive forbedringsinitiativer selvstændigt
• Erfaring med procesoptimering, data og systemunderstøttelse
• Erfaring med CRM-systemer (gerne Microsoft Dynamics 365) er en fordel
• Flydende dansk og engelsk
Brancheerfaring, erfaring med salgsprocesser og Microsoft CRM er en fordel, men ikke et krav – og kan du demonstrere forståelse, indsigt og erfaring med selvstændigt at drive forbedrings- og udviklingsaktiviteter, gerne fra et B2B salgsområde - vægtes det positivt.
Har du tilmed erfaring i at træne og supportere brugere i øjenhøjde og kan tage rollen som en naturlig Go2 person for vores kollegaer i Salg- og Service når det kræves, er det et plus.
Du er desuden indstillet på at besøge vores lokationer i Danmark når nødvendigt for at sikre forståelse for vores forretning, skabe følgeskab og sikre forankring af forbedringer.
Personlige egenskaber:
• Proaktiv – du tager initiativ og er målrettet ift. at skabe klarhed og fremdrift
• Tydelig kommunikator – du agerer og kommunikerer sikkert, tydeligt og forståeligt
• Relationsorienteret – du ved at resultater skabes gennem mennesker der samarbejder
• Serviceminded – du er fleksibel, lyttende og konstruktiv når udfordringer indtræffer
• Struktureret – Du trives i et hektisk miljø med skiftende prioriteter men har styr på dit
Du forstår vigtigheden af at opbygge relationer og opnå resultater gennem samarbejde og følgeskab og er opmærksom på at søge sparring. Din erfaring gør at du hviler i rollen og kan omsætte det i praksis til synlige resultater.
Vi tilbyder:
Personlig- og faglig udvikling i en midlertidig stilling der giver dig et unikt springbræt til nye udfordringer.
Løn der matcher dine kvalifikationer samt attraktive personalegoder, pensionsordning og sundhedssikring. Du får arbejdssted i Ishøj og skal være indstillet på at besøge vores 16 værksteder i Danmark for at sikre tæt samarbejde og forankring.
Stillingen er tidsbegrænset til 10 måneder med mulighed for forlængelse og giver et stærkt fundament for videre karriere i Scania. Er du klar til at tage plads i førerhuset?
Send din ansøgning og CV til os allerede i dag. Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Digitalization & IT Manager Jens Cornelius, på T: 91344003. Du kan også skrive til jens.cornelius@scania.com, hvis du har spørgsmål til stillingen eller opgaverne.
Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt.
Du kan søge stillingen frem til den 15. marts 2026, men vi gør opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette person til jobbet. Vi ser frem til at høre fra dig og håber at byde dig velkommen i Ishøj!
Ishøj, REGION_DNK 1848 Danish Capital Reg., DK, 2635